Hvad er brunch?

Hvad er brunch

Brunch er et fantastisk koncept… - Tag skoene af, smæk benene op i venindens sofa og nyd dine æg med lidt chokoladekage til ☺

Hele dagens livretter i et måltid…

Brunch er en portmanteau af de engelske ord Breakfast og Lunch og den første optræden var i 1896, i Punch Magasin, som var et britisk satiremagasin. Beviser tyder på, at brunch opstod i den britiske overklasse, da man i mange hjem gav tjenere delvist eller hele fridage om søndagen. Personalet ville så gøre en buffet klar om morgen, som tillod både morgenmads- og frokostselementer. Ved en typisk brunch kombinerer man elementer fra morgenmad og frokost, hvilket afspejler, at det er meningen at tjene til begge formål.

Brunch er et måltid, der spises sent om morgenen eller tidlig eftermiddag, generelt mellem kl 10:00 og 14:00. Idéen med at sove liiiiidt længere, og derpå mødes over nogle lækkerier med dem man har det rarest med, kan få smilet frem på en hver. Formiddag er faktisk et rigtig godt tidspunkt at samles på. Her er energien størst og overskuddet og humøret i top.

Man sidder i blandt dem man holder af og snakker og følger op på det hele. Imens kan man fylde sin tallerken med ”lidt af det hele” og nyde det over et par hyggelige timer. Kombinationen af røræg, pandekager, yoghurt, pålæg, groft brød, frugt og ikke mindst kage, virker helt naturlig. Brunch kan være utrolig afslappende og uproblematisk. Især når den nydes hvor man føler sig hjemme.

Alle har brug for at mødes ganske uformelt en gang imellem. I stedet for at bruge pengene på cafébesøg med vennerne eller familien, er brunch leveret til døren et meget behageligt alternativ. Ved at holde din brunch-hygge hjemme, er du som vært også sikker på at drikkelse-regningen ikke løber løbsk.